I de sidste 30 år har Skive Kommune været en af frontløberne på klima- og energiområdet, og kommunen har stadig ambitionerne i behold. Målet er at være CO2-neutrale i 2029. Skal det mål opfyldes, kræver det en dedikeret indsats fra både kommune, borgere og virksomheder.
Skive Kommunes klima- og energiarbejde begyndte i 1977, da der blev afholdt en byggeudstilling med fokus på lavenergihuse. Siden har kommunen markeret sig som en af de mest nytænkende på klima- og energiområdet, hvilket i oktober 2008 var med til at gøre Skive Kommune til en af landets officielle Energibyer.
Fire fyrtårne skal gøre mål til virkelighedEt af Skive Kommunes vigtigste mål har fokus på CO2. I 2008 besluttede man at reducere sin årlige CO2-udledning med 3 pct. om året, så kommunen senest i 2029 vil være CO2-neutrale. For at nå målet har Skive Kommune udpeget 4 såkaldte fyrtårnsområder, hvor kommunen vil fokusere sine aktiviteter i de kommende år:
- Alternative energiformer som vind, sol og brint skal bidrage til en større del af kommunens energiforsyning. Målet er at være selvforsynende i løbet af 20 år.
- I samarbejde med landbruget og industrien vil Skive Kommune sætte større fokus på biogasproduktion via affaldsprodukter.
- Virksomheder skal inddrages endnu mere i klima- og energiarbejdet for bl.a. at kunne bidrage med kompetencer og ressourcer.
- Borgerne skal gøres bevidste om, hvad de selv kan gøre for klimaet. Det skal bl.a. ske via klimaambassadører og undervisning i skolerne.
Bliv inspireret af konkrete projekter De fire fyrtårne har resulteret i lang række konkrete klima- og energiprojekter, som måske kan inspirere din kommune til nye tiltag. Klik
her for at læse om nogle af Skive Kommunes projekter og trække på deres erfaringer.