København
Københavns Kommune

På vej mod at blive verdens miljømetropol

Inden 2015 vil Københavns Kommune være verdens miljømetropol. Det er et ambitiøst mål, som stiller store krav til klima- og energiindsatsen. Gennem årene har kommunen dog bevist, at den hører til blandt frontløberne på klima- og energiområdet. Det resulterede i oktober 2008 i titlen som Energiby.


Københavns Kommune har længe arbejdet målrettet med klima- og energiområdet og med stor succes. Blandt andet reducerede kommunen fra 1990 til 2005 sin CO2-udledning med over 20 pct. ved at udbygge fjernvarmenettet og bruge færre fossile brændstoffer til varmeproduktionen.

I 2007 satte man sig et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen med yderligere 20 pct. inden 2015, hvilket sker som et led i kommunens arbejde for at blive verdens miljømetropol – også inden 2015.

Cykelbroer og kilometervis af cykelstier
For at nå CO2-målet har Københavns Kommune taget fat på flere områder. Blandt andet et af de områder, hvor man som storby har nogle særlige udfordringer: vejtrafikken. Her er man i fuld gang med at konstruere cykelbroer og kilometervis af nye cykelstier, så endnu flere københavnere vælger cyklen frem for bilen.

Derudover har kommunen blandt andet sat fokus på energirigtig byudvikling og renoveringer. Forventningerne er, at det på sigt kan give væsentlige reduktioner i varmeforbruget og dermed CO2-udledningen.

Bliv inspireret af konkrete projekter
Vil du læse mere om Københavns Kommunes konkrete klima- og energiprojekter og måske blive inspireret til nye tiltag, kan du klikke her.

Fakta om Københavns Kommune
Region: Hovedstaden
Indbyggertal: 518.574
Befolkningstæthed: 5.892/km2 

Se filmen om Københavns Kommune
Se filmen om Københavns Kommune som Energiby

Læs mere om Københavns Kommune som Energiby

Se flere inspirerende cases